Forløb
Individuel terapi
Parterapi
Parterapi er både for jer som par og eks-par, som er motiveret for at finde hen til et sted, hvor I kan samarbejde og løse de problematikker der hen af vejen kommer i vejen for det gode parforhold eller samarbejde. Ofte falder man i uhensigtsmæssige mønstre igen og igen. Det er nemt at falde tilbage i det gamle spor, men sammen vil vi finde nye stier, som giver mere mening, og som I kan finde fodfæste i.
|
FamilieterapiFamilieterapien lægger op til en større grad af selvrefleksion. Her udfordres den enkelte til at tage ansvar for sin måde at indgå i samarbejdet på, frem for måske mest at interessere sig for den andens fejl og mangler.
For at kunne opnå dette, kræves der naturligvis et terapeutisk rum, hvor hver enkelt føler sig mødt i respekt for både sin intention, sårbarhed og eventuelle magtesløshed. Et rum, hvor der hersker en vis tryghed på trods af kaos, og hvor der stræbes efter ligeværdig dialog på trods af et højt konfliktniveau. At både børn og forældre (eller andre relevante voksne, stedforældre f.eks.) deltager i terapien sammen, er en hjælp for alle parter. Også for familieterapeuten. Det terapeutiske rum giver forældrene mulighed for at indleve sig og se sammenhænge i børnenes reaktioner, som de ikke tidligere har kunnet se. Samtidig får de hjælp til selv at reagere og få erfaringer i at møde barnet på en anden og mere tilfredsstillende måde for både barnet og dem selv. I arbejdet med skilsmissefamilier deltager børnene i familieterapien i den udstrækning, det er muligt og relevant for at kunne arbejde på, at deres tilknytning til begge forældre kan bevares og udvikles. |
Gruppeterapi
Du vil som regel være sammen med 3-4 andre i din aldersgruppe og mig som terapeut. Gruppen mødes hver anden uge og et gruppemøde tager 2½ til 3 timer.
Når du deler dine tanker, følelser og oplevelser med andre, så sker der ofte det, at de kan genkende dine oplevelser fra deres eget liv, og det er i sig selv en stor hjælp, til at få det bedre, når man ser, at andre på nogle områder, har det ligesom dig. Det er ikke altid, at man i sin opvækst i familien, i skolen eller blandt andre relationer, er blevet set og mødt i, hvad man føler, mærker og mener. Faktisk kan oplevelsen være det totalt modsatte. Måske kender du til, at du ikke bliver taget alvorligt, eller ikke bliver hørt. I nogle familier er problemer noget, der skal gemmes væk og ikke tales om. Du har måske fået at vide, at du skal tage sig sammen. Og måske oplever du også, at dine grænser er blevet overskredet, og nu er det svært at mærke, hvornår du kan sige fra og til. I gruppeterapien kan du finde dit personlige ståsted, hvorfra du vil opleve, at du tør vise mere af dig, som den du er og tage din plads i gruppen og i livet. |
Coaching
|
Online terapi
Kan være en fordel og fungerer godt.
Du behøver ikke aflyse, hvis du skal på ferie. Du kan tage terapirummet med dig. Det er trygt og afslappende for dig, der har brug for det på denne måde, måske bare til en start. Formen er præcis det samme i online terapi, som hvis vi sad over for hinanden i et lokale. Online terapi er egnet til individuelle samtaler, men kan også sagtens bruges, hvis I f.eks. er to og ønsker at få rådgivning eller terapi sammen. Hvis I er to, vil jeg anbefale, at I sidder foran en pc, da det kan blive for småt med en mobil. |